Sikker skolevej for Dragørs børn
I forbindelse med den nye skolestruktur har de Konservative nærlæst tidligere trafikanalyser for at se om der var behov for at etablere trafikdæmpende foranstaltninger så vi kan føle os trygge ved at Dragørs børn kan komme sikkert til og fra skole. På baggrund heraf har vi fremsat et forslag til By-, Erhverv- og Planudvalget om at etablere fodgængerfelt på Fasanvænget samt at få undersøgt hvilke trafikdæmpende foranstaltninger der eventuelt kunne etableres på Mågevænget. Vi var begejstrede for at det samlede udvalg var enig i forslaget så nu afventer vi blot den nærmere undersøgelse.
Bedste hilsener,
Birgitte Brix Bendtsen