Lukkede døre og bilag skal minimeres

Konservative stiller med udgangspunkt i Statsforvaltningens afgørelse, forslag i Kommunalbestyrelsen om, at det pålægges forvaltningen at revurdere alle sager med lukkede bilag fra valgperiodens start og vurdere om disse bør åbnes, samt sikre, at vi fremadrettet overholder praksis.

Umiddelbart ført kommunalvalget i 2013 behandlede kommunalbestyrelsen sagen vedr. et OPP samarbejde. Konservative foreslog at bilagene til sagen blev åbnet for offentligheden men blev af Venstre, DF, SF og Socialdemokraterne stemt ned. Den eneste mulighed Konservative havde var at klage til Statsforvaltningen der fører tilsyn med kommunerne. Det har taget sin tid at få sagen behandlet og Konservative har fulgt sagen tæt og bl.a. rykket ministeren for at få et svar.

Udtalelse fra Statsforvaltningen

Det har vi gjort fordi man skal være meget varsom med at lukke bilag og sager for offentligheden i det politiske arbejde. For Konservative er det vigtigt at der er så stor gennemsigtighed som muligt i vores politiske arbejde.

Dilemma

Når en sag behandles for lukkede døre er der klare regler for dette og forvaltningens embedsmænd rådgiver altid politikkerne om de juridiske forhold. Som politiker kan man pådrage sig et erstatningsansvar eller strafansvar hvis man referere fra lukket sager. Derfor er det afgørende, at man som kommune er meget skarp og præcis på, hvilke sager der skal være lukket og hvor grænserne mellem åbenhed og lukkethed går. En sag Konservative altid forfølger i det politiske arbejde.

Tidligere kommunalbestyrelses flertal med AVO og SF valgte at lukke bilagene. Den nuværende borgmester har også haft flere sager på dagsorden til ØU og KB hvor sagerne har været lukket. Spørgsmålet er, om der er for mange bilag der lukkes eller om det er i strid med lovgivningen eller om alle bilag i disse sager er af en art, hvor lukkethed er påkrævet.

Da det i afgørelsen fra Statsforvaltningens Tilsyn er tydeliggjort, at tidligere praksis i den konkrete sag ikke var i overensstemmelse med lovginingen, bør vi som kommune stoppe op og vurdere om vi skal ændre praksis. Derfor stiller Konservative med udgangspunkt i Statsforvaltningens afgørelse, forslag på Kommunalbestyrelsens møde om, at det pålægges forvaltningen at revurdere alle sager med lukkede bilag fra valgperiodens start og vurdere om disse bør åbnes, samt sikre, at vi fremadrettet overholder praksis.

Med venlig hilsen

Kenneth Gøtterup og Birgitte Brix Bendtsen

Medlemmer af KB