Pressemeddelelse ny Folketingskandidat

Det Konservative Folkeparti i Tårnby og Dragør har på opstillingsgeneralforsamlingen den 7. juni 2016, valgt den 25 årige Caspar Stefani som kredsens nye folketingskandidat.

Caspar har trods sin unge alder en solid erfaring i politik som formand for Konservativ Ungdom i København.

Caspar er opvokset i Dragør og har derfor et lokalt kendskab til de emner der rør sig lokalt i både Dragør og Tårnby i forhold til offentlig transport, klimaforandringer og meget mere.

Caspar er uddannet konstabel i Hæren og er nu ved at afslutte sin bachelor i statskundskab på Københavns Universitet.

Det er således en spændende ung kandidat som Tårnbykredsen stiller op.

Kandidatudvalget udtaler:

” Caspar har tjent sit fædreland som soldat og fået sin uddannelsen i Hæren. Udsendelsen til Afghanistan har gjort ham robust og moden af sin alder, man mærker tydeligt soldatens fokus på kammeratskab, samarbejde og høj arbejdsmoral.

Vi fik hurtigt indtryk af at Caspar ved hvad konservatisme er, og vi ser hans klassiske konservatisme som en mulighed for at følge linjen tilbage til rødderne. Caspar har en stærk personlighed. Han er en mand som udviser beslutsomhed, mod og retning, men også ydmyghed, forståelse og helhedssyn.

Han er på mange måder om den ”glemte” gentleman som sætter dyder som retskaffenhed, beslutsomhed og ansvarlighed i højsædet, og som er villig til at forsvare Danmark og danskerne med livet som indsats.

Kampagneudvalget er imponeret over hvor meget Caspar har opnået trods sin unge alder, og vi er slet ikke i tvivl om han vil fortsætte sin store flid for at opnå gode resultater”

Caspar Stefani udtaler:

”Vælgerforeningerne i Dragør og Tårnby har udvist mig en tillid som jeg er ydmyg og stolt af. Jeg vil gøre mit yderste for at sikre at Amagerkredsen bliver hørt hvis jeg bliver valgt i folketinget.

Mit fokus vil også være på at Folkekirken er vigtig, forsvaret skal styrkes og Kongehuset skaber stabilitet. Altså tre helt grundlæggende konservative dyder, som vi skal vi blive bedre til at formulere.

Mister vi den identitet som vi er blevet født ind I, bliver mennesket retningsløst, og totalitære kræfter har nemmere ved at finde fodfæste. Danskheden er garanten for demokrati og tillid, ej abstrakte begreber om tolerance, mangfoldighed. Det følger med et stærkt civilsamfund og en stærk kernekultur.”

 

Caspar evner at føre offensive og stærke kampagner, med fokus på konservativ politik med ansvar for de svagest stillede, samtidig med, at han evner at have et stærkt fokus på både retspolitik, udenrigspolitik, uddannelsespolitik og erhvervs og skattepolitik.

Det var en enstemmig generalforsamling der valgte Caspar Stefani som kredsens nye kandidat.

Med venlig hilsen

Anne Line Hansen / Kurt Christensen

Mobil 2869 0069 / Mobil 2688 2900

Det Konservative Folkeparti I Tårnby og Dragør