Tak til Køjevængets bestyrelse
Onsdag den 11. november blev der i børneinstitutionen Køjevænget afholdt vælgermøde. Forældrebestyrelsen var initiativtager og ønskede svar på spørgsmålet om, hvordan ser fremtidens institutioner ud i Dragør og hvordan vil vi sikre, at vores institutioner er attraktive arbejdspladser.
Tak til forældrebestyrelsen for det super gode initiativ de har taget. Det er helt relevant at få et vælgermøde, hvor politikerne alene skal forholde sig til, hvilke vilkår de vil give fremtidens ressource – nemlig børnene.
Tak til de mange fremmødte for gode, kritiske og direkte spørgsmål. Børneområdet vil være et vigtigt emne fremadrettet i Dragør. Med de udmeldinger der kom fra de forskellige partier i går, er jeg sikker på, at vi i et samarbejde med øvrige partier kan sikre de konservatives ønsker om, at normeringerne ikke må forringes og der skal være tid til nærvær mellem børn og voksne.
En del af debatten var også, hvordan vi vil prioritere mellem udgifterne på ældreområdet og på børneområdet. Lad os til næste valg få et fælles vælgermøde hvor Dragørs ældre deltager sammen med børnefamilierne. Det vil stille de ansvarlige politiske i et interressant spændingsfelt mellem to stærke vælgergrupper og formentlig skabe et spændende vælgermøde, hvor samtlige partier skal melde endnu klarere ud, end de gør i dag.