Succesfuld Kålmarken salgsstart

Torsdag den 15. september afholdt Bülow & Nielsen salgsstart i forbindelse med byggeriet af de første 59 boliger i Kålmarken i Dragør. Omring et hundrede interesserede borgere mødte op for at se på mulighederne, og hele 55 ud af de 59 boliger blev reserveret. Borgmester Asger Larsen (K) fra Dragør Kommune fortalte, at byggeriet i Kålmarken er et vigtigt skridt i byudviklingen i Dragør Kommune.

Endnu er det blot en bar mark, men snart et helt nyt kvarter i Dragør Kommune. Byggeriet af 59 enfamilieshuse på Kålmarken i Dragør Kommune kom nemlig endnu et skridt nærmere, da Bülow & Nielsen afholdt salgs-kick off torsdag den 15. september. Adskillige hundrede interesserede mødte op til det højtidelige arrangement. Her talte blandt andre borgmester for Dragør Kommune, Asger Larsen (K), og i talen udtrykte han stor tilfredshed med byggeriet – især fordi det sætter gang i byudviklingen i kommunen.

Gang i byudviklingen

“I de kommende år vil antallet af 67-årige stige med næsten 40 procent, og mange

har behov for at flytte til noget mindre. Det sikres med de nye boliger – og dermed sikrer vi også generationsskiftet i kommunen, da der kommer nye skatteborgere hertil,” forklarede borgmester Asger Larsen og fortsatte:

“Jeg er glad for den store interesse, som der vises for byggeriet. Den vidner om, at der virkelig har været behov for byggeriet som et led i en positiv byudvikling i Dragør Kommune,” sagde borgmesteren, ligesom han udtrykte stor tilfredshed med entreprenøren Bülow & Nielsen.

Adm. direktør for entreprenøren Bülow & Nielsen, Steffen Martin Baungaard, talte også til de interesserede, hvor han takkede borgmesteren. Han benyttede samtidig lejligheden til på vegne af Bülow & Nielsen at udtrykke sin glæde ved at deltage i byudviklingen i Dragør Kommune.

Glad for at medvirke

“Jeg kan forstå på borgmester Asger Larsen, at der har været stort behov for at sætte i gang byudviklingen i Dragør Kommune. Vi er glade for, at vi har fået muligheden for at deltage i et så spændende projekt,” forklarede Steffen Martin Baungaard.

Trods en del regndråber var adskillige interesserede mødt op til salgs-kick off for at se på de nye boliger. I forvejen er knap 1.000 personer skrevet på venteliste til de nye enfamilieshuse, og der blev underskrevet købsaftaler på 55 boliger. Køberne er både familier og ældre mennesker.

Bebyggelsen på Kålmarken ligger i gåafstand fra Sydstranden – Dragørs populære badestrand. Boligerne svinger i størrelse fra etplans-boliger på omkring 75 kvadratmeter til halvandenplans-boliger på helt op til 139 kvadratmeter. Boligerne kommer til at ligge i rækker, opdelt af grønne fællesarealer og mindre parkeringspladser.

—————

Det er nu besluttet hvad de 4 veje fra nord, altså oppe fra Krudttårnsvej, kommer til at hedde. Første vej nærmest krudtårnsvej er ikke en egentlig vej men en større indkørsel og P-areal men arealet er opdelt i 4 og de kommer som sagt til at hedde følgende fra nord og ned mod vandet i syd:

  •     Markløkken
  •     Engløkken
  •     Strandløkken
  •     Sandløkken