Indenrigs – og Sundhedsministeriet udtrykker tilfredshed med Dragør Kommune

Dragør Kommune har 6. februar 2004 udsendt følgende
PRESSEMEDDELELSE

Indenrigs – og Sundhedsministeriet udtrykker tilfredshed med Dragør Kommune


Dragør Kommune har den 05. februar 2004 modtaget brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet hvori det meddeles, at Dragør Kommune opfylder kravene til ministeriets såkaldte “kassekreditregel”. Dragør Kommune er pr. 31. december 2003 således ikke længere på ministeriets observationsliste.

Kommunen har efter årsskiftet indsendt oplysninger til Indenrigs – og Sundhedsministeriet om den faktiske likviditet pr. 31. december 2003. Af oversigten fremgår det, at Dragør Kommunes faktiske likviditet pr. 31. december 2003 opgjort efter kassekreditreglen udgjorde 24,6 mio. kr., hvilket er klart mere end det fastsatte målepunkt på 15 mio. kr. skriver ministeriet.

Borgmester Asger Larsen er glad for at genopretningsplanen fra 2002 og 2003 er slået positivt igennem. Specielt er det glædeligt, at den faktiske likviditet ligger langt højere end det fastsatte målepunkt på 15 mio. kr., hvilket er et godt udgangspunkt at arbejde videre med. Det flotte resultat er opnået gennem et godt og konstruktivt samarbejde blandt partierne i konstitueringsaftalen. Der skal dog fortsat arbejdes på en styrkelse af økonomien og specielt lånebyrden skal nedbringes i de kommende år, siger borgmesteren.

 

Med venlig hilsen
Asger Larsen   /   Mona Petersen

Borgmester   /   Økonomichef

Brevet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ses her