Nej tak, til køb af asylgrunden
I sidste uge tog økonomiudvalget stilling til, om kommunen skal købe asylgrunden. Konservative har fra start sagt nej tak, og det vil vi gerne forklare.
Venstre, DF og Socialdemokraterne er købelystne
Den tidligere asylgrund har Dragør kommune fået tilbudt at købe for 2,9 mil kr.. Fakta for grunden er pt. at en stor del af bygningerne er ramt af skimmelsvamp og kan ikke ibrugtages og bør nedrives. Så er der en stor garage på området der er funktionsduelig. Og endelig er der et antal mindre boligbarakker med fælles køkken som har været anvendt til flygtninge boliger. Alle er barakker der er svært nedslidte efter mange år, som midlertidige flygtningeboliger. Grundens størrelse er ca 33.000 m2.
Et købstilbud til kommunen fra staten har givet Venstre, DF og Socialdemokraterne blod på tanden. Første bud på købet var, at der skulle etableres en White Water Park. Dette trak Socialdemokraterne stikket på for nogle uger siden. Samme dag som Socialdemokraterne trak stikket udtalte Venstre at de ønskede at købe grunden alligevel og Socialdemokraterne fulgte trop ved at udtale i TV2 Lorry, at de vil støtte Venstre hele vejen i købet.
Med andre ord, så har Venstre, DF og Socialdemokraterne besluttet sig for, at købet skal ske for enhver pris, men dog har de købt en udgang ved, at beslutte, at forvaltningen på møde i maj måned, skal fremlægge en business case for købet.
Hvad skal grunden bruges til?
Da White Water Parken faldt til jorden, var udmeldingen, at vi nu skal have et udeareal til aktiviteter for børn og unge. Efter at det er offentliggjort, at de tre partier vil købe grunden, har Venstre meldt ud, at de ønsker at genåbne flygtningelejren ved, at flytte kommunens flygtninge der ud. Begrundelsen er, at man så kan spare udgiften til leje af de nuværende boligpavilloner. Så langt har Venstre ret, men det er alligevel en dårlig forretning fordi; 1) Aktuelt ved forvaltningen ikke om vi overhovedet må placere flygtninge der ude, 2) hvis vi må, kender vi ikke de endelige udgifter, men det vurderes minimum at koste op mod 1 mil kr. det første år, 3) der kommer stort set ikke flygtninge til kommunen mere og derfor vil behovet for boligplaceringer ophøre snart, 4) ved køb af grunden vil vi have varige driftsomkostninger der langt vil overstige udgiften til de udgifter vi har til flygtninge boliger i nuværende pavilloner de næste år.
Nej til at være ejendomsinvestor
Konservative siger nej tak til køb af grunden. Det gør vi alene ude for en sund fornuft betragtning som er 1) det er ikke kommunens opgave at være ejendomsinvestor for skatteborgernes penge, 2) vi har ikke råd til vedlige holde de kommunale bygninger vil allerede har, som fx daginstitutioner, 3) vi har udfordringer med at få budgetterne til at hænge sammen og likviditeten er nedadgående. Derfor skal man ikke bruge flere penge, 4) vi ønsker ikke opkøb af ejendomme der øger kommunens årlige udgifter, 5) vi har de ude arealer der skal til for at lave tilbud til børn og unge i form af udeaktiviteter, 6) endelig mener vi, at kommunen skal koncentrere sig om, at de borgernære ydelser er gode og ikke lege ejendomsinvestor og udlejer.
Vi håber alle besinder sig
Vi håber Venstre, DF og Socialdemokraterne befinder sig og trækker deres lyst til at købe ejendommen. Dragør har ikke behov for at blive trukket igennem en længere proces med politiske visioner, der har samme karakter som White Water Parken.
Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Konservative
Medlem af kommunalbestyrelsen.