Dragørs nye situation: Lys for enden af tunellen – fra et modkørende tog!

Borgmester Allan Holst mener at der nu er lys for enden af tunellen, dvs i 2015, fordi han tror at det nu vedtagne budget vil kunne bære Dragør igennem fremtidens udfordinger.Men han har kun valgt at fokusere på 2011.  Dette støttes af forligsparterne Venstre, Tværpolitisk Forening, Dansk Folkeparti, og Socialistisk Folkeparti, som synes de har haft et rigtig godt samarbejde, og som nu vil tage tingene som de kommer.  De har dog ikke villet handle på deres eget budgetforlig, grundet høringssvarene fra skoler og institutioner, eller fordi de ligesom Venstre udtrykker det ”synes det er hårdt at være politikere”.  Ikke desto mindre har de været med til at vedtage mange kedelige ting, herunder afskedigelse af dygtige og trofaste medarbejdere på rådhuset.

Den nye situation er at A-V-T-O-F budgettet er rykket endnu længere væk fra virkeligheden, og ser kun ét år frem. Deres budget er desuden kun holdt oppe af de ”tekniske korrektioner” for 7 mio kroner:  Gaven på 5 mio fra staten til det fattige Dragør, og 2 mio i efterregulering fra Movia. De penge kommer altså til at gå til drift.

Ligeledes kommer indtægten for 30 mio for ejendomssalg også til at gå i kassen, og de vil blive brugt op i de efterfølgende år.  Allerede i 2012 kan Dragør se frem til et underskud på 19.121.693 kroner + det uforudsete + det som ikke blev gennemført.  Spørgsmålet er også om budgettet allerede må genåbnes i foråret 2011 grundet uforudsete udgifter (som er standarden).

Budgettet for Konservative og forligsparterne er således hele 30 millioner kroner fra hinanden. Hvordan det vil nogen nok spørge?

Svaret på dette er at Konservatives 4-års budget giver et overskud på 16 mio der medførerer en positiv trend med hensyn til kassekreditreglen, mens A-V-T-O-F budgettet giver et underskud på 14 mio og medfører en negativ trend. Dragør er således sikker på at gå konkurs, og den nye Sydamager Kommune vil derefter være nødt til at tage meget hårdt fat.

2011 2012 2013 2014 Total
Konser-
vative
9.333.307  -9.854.693  18.664.338 -2.045.562  16.097.390
A-V-
T-O-F
6.940.307  -19.121.693  9.388.338  -11.321.562 -14.114.610

Det er i det hele taget svært for borgerne at blive klog på hvad det er A-V-T-O-F flertallet egentlig vil på de forskellige områder, og deres tidsplaner. Det er ikke noget der skaber tryghed. Alene i 2011 skal besparelser for ca 3,75 mio udmøntes gennem udvalgene, og det er så spørgsmålet om de kan blive enige.

Konservative ønsker forligsparterne tillykke med budgettet, og siger god arbejdslyst.

Med venlig hilsen

Uffe Jacobsen

Formand

Konservative i Dragør & Store Magleby