Er det en god ide, at hjemtage det specialiseret socialområde mv.

sidste kommunalbestyrelsesmøde blev sagen om hjemtagelse af en række af de opgaver Tårnby kommune løser for os behandlet. Årsagen til dette var, at ministeren har meddelt dispensation til at det forpligtende samarbejde kan ophæves, hvis man er enige om det. Og er det nu en god ide?

Strukturreformen i 2007

I 2007 blev den daværende strukturreform søsat. Nedlæggelse af amterne, overgangen til større men færre kommuner og regionernes oprettelse. Hele det specialiseret socialområde som amterne drev, blev lagt ud til kommunerne. I årene efter oplevede mange borgere og fagpersoner at der skete et tab på faglig viden, forringet tilbud til udsatte borgere og først efter en del år, fik kommunerne bedre styr på de meget specialiserede opgaver som amterne havde drevet. Uagtet at var gode tanker bag strukturreformen, er det min opfattelse, at det har medvirket til en forringelse af det specialiserede socialområde i Danmark. Samtidig har vi efterfølgende set, at selv de større kommuner i Danmark har haft svært ved at løfte opgaven på socialområdet og der har aldrig være mere brug for interesseorganisationerne til at varetage borgernes sager.

Man blev lidt klogere

Da sagen om hjemtagelse af bl.a. det sociale område blev drøftet første gang for ca et halvt år siden, var meldingen, at man ønskede at hjemtage alle områder, på nær sagsbehandling omkring miljølovgivningen. Den gang udtalte Konservative en bekymring for dette, og nævnte at vi som kommune qua vores størrelse, ikke har de tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til at løfte de meget specialiserede områder. Nu har sagen været genforelagt for politikerne og i den mellemliggende tid, er embedsmændene blevet klogere og fraråder, at det specialiserede børnehandicap område ikke skal hjemtages.

Man hjemtager alligevel – trods kritisk revisionsrapport

På mødet i marts måned, besluttede Venstre, Socialdemokraterne DF og Liste T, at hjemtage en langt række områder fra Tårnby kommune. Blandt andet det specialiserede voksenområde, genoptræning, pædagogisk-psykologisk rådgivning mv. Konservative stemte imod og vi er bekymret for denne udvikling og det er der flere årsager til. For det første har kommunen i 2021 modtaget en revisionsrapport på kommunens egen sagsbehandling af sociale ydelser. En opgave der ikke kræver stor faglig specialiseret viden og alligevel modtager Dragør, en sønderlemmende kritik af revisionen for manglende overholdelse af gældende regler. For det andet må vi forholde os til, at vi generelt ikke kan rekruttere medarbejdere til Dragør kommune, og har svært ved at få erfarne socialrådgivere. For det tredje har selv større kommuner, med mange medarbejdere og faglige eksperter udfordringer med at varetage de opgaver som Tårnby i dag løser for os, og med dette i mente, må man undre sig over, at man tror Dragør som en lille kommune selv kan løse opgaverne.

Jeg håber inderligt, at Konservatives bekymring bliver gjort til skamme og vi kommer til at løfte opgaven, så borgerne behandles ordentligt og korrekt. Men når vi ikke er i stand til at løfte de lette opgaver, hvorfor tror vi så, at vi kan give borgerne en god service på de opgaver som kræver specialiseret viden. Det helt afgørende i denne sag er hensynet til de borgere, som har brug for specialiseret hjælp og støtte fra kommunen. De har brug for den bedste behandling og service og derfor har vi sagt nej til at hjemtage opgaverne, for vi tør ikke løbe risikoen på borgernes vegne.


Venlig hilsen

Kenneth Gøtterup
Spidskandidat til kommunalvalget 2021

Medlem af kommunalbestyrelsen

Konservative