Konservative ønsker at gå forrest i det brede samarbejde og arbejder vedholdende for dette.
Konservative har gennem de forskellige valgperioder været det samlende parti og vi har særligt i valgperioden 2014-2017 vist, at det brede samarbejde i kommunalbestyrelsen samler sig om de mange konservative forslag og vores politik.
For Konservative er det vigtigt
At samtale og samarbejde skal præge det politiske arbejde.
At Dragør skal udvikles og stabiliseres på langt sigt, med en plan som rækker 2-3 valgperioder frem.
At beregninger og grundlag for beslutninger i videst mulige omfang er offentlige dokumenter, som offentliggøres på kommunens hjemmeside.
At Dragør skal være forrest med den digitale udvikling og i den direkte borgerbetjening med lettilgængelige selvbetjeningsløsninger.