Socialdemokraterne, Venstre og DF ønsker nye skoledistrikter

På sidste kommunalbestyrelsesmøde besluttede de tre partier, at åbne mulighederne for, at ændre på alle skoledistrikter.

Hvad er gældende?

I sidste valgperiode blev det besluttet, at styrelsesvedtægten for skolerne skulle ændres, således at man fordeler børnene i de nye klasser, så der så vidt muligt kun er 24 elever i hver klasse. Et meget tydeligt krav fra borgerne, og som alle partier bød ind på i valgkampen. Vi har i dag faste skoledistrikter, hvilket i Dragør, som i alle andre kommuner fungerer på den måde, at forvaltningen hvert år tæller antallet af børn der skal indskrives og hvordan klassekvotienten bliver i de nye klasser. Herefter vurderes, om der er behov for små justeringer af enkelte veje i et distrikt, for eventuelt at holde klassekvotienten nede.

I år er der lykkedes og der er maks 24 børn i hver klasse, som er Konservatives målsætning på området. Samtidig er der en stor ro om, hvordan skoledistrikterne er sammensat.

Hvorfor ændre på det?

I dette år har der været flere familier der har ønsket at få flyttes deres børn til anden skole på grund af søskende kriteriet. Et ønske der er opfyldt for flere, men ikke for alle. Det har medført en del drøftelser på såvel de sociale medier som blandt partierne.

For mig er den vigtigste prioritering, at vi holder så lav klassekvotient som muligt. Det skylder vi børnene, giver en roligere hverdag og bedre undervisningsforhold for personalet. Derfor har jeg sagt nej til at dispensere fra de nuværende regler, netop med den begrundelse, at jeg i valgkampen lovede at arbejde for lavere klassekvotienter og nu er det lykkedes. Dette kriterie er for mig vigtigere end andet.

På sidste kommunalbestyrelsesmøde skulle vi på baggrund af et politisk forslag tage stilling til om vi ville dispensere for en familie og tilsidesætte de kriterier vi selv har valgt som politikere. Socialdemokraterne og Liste stemte for, hvor i mod Venstre og øvrige partier stemte imod.

Men på mødet blev der også stillet et forslag fra Venstre, Socialdemokraterne og DF om, at forvaltningen skal komme med oplæg til, hvordan man laver et stort skoledistrikt i Dragør. En model vi har prøvet og en model som hverken forældre eller politikere var særligt tilfredse med. Derfor er det for mig uforståeligt, at man nu igangsætter denne debat om skoledistrikter og åbner op for en beslutning om, at der kun skal være et skoledistrikt i Dragør fremadrettet. Det stemte Konservative imod, fordi et skoledistrikt ikke giver brugbare styringsrammer og vigtigst af alt, så skaber det usikkerhed blandt alle forældre til nye skolebørn. For ingen forældre kan længere vide, hvilken skole deres kommende barn skal gå i. Den usikkerhed vil jeg ikke genindføre og mener vi bør lære af vores fejl, og særligt når man samtidig tilsidesætter vigtigheden af lavere klassekvotienter.

Ny begynder 4-5 måneders usikkerhed for alle nye skolebørn og deres forældre om de fremadrettet kan regne med skoledistrikterne eller ej, og jeg håber, at flertallet vil huske de erfaringer vi havde i sidste periode med skoledistrikterne og fastholde det vi har nu og som virker, så vi kan sikre en tryghed hos forældrene. Konservative står fast på vores beslutninger.

Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Gruppeformand Konservative