Hvorfor skal jeg stemme…

på Karsten Molander. Jeg ønsker at bevarer den by som jeg på 4 år er kommet til at elske så højt, og jeg vil være med til at bevare den og udviklede dem.

De seneste mange uger har spalterne i denne avis og andre været fyldte af løfter, angreb og ”det de siger er forkert” og man skal være garvet politikker og har boet her i Dragør i en kortere menneskealder hvis man skal vide alt hvad folk kan huske at han gjorde den gang og hun sagde på det tidspunkt.

Giver det nogen mening, eller er det bare spil fra galleriet, en beslutning om at det de siger skal pr definition være forkert fordi jeg kommer fra et andet parti, eller bare en fordi de gik imod os på det og det punkt i 2009 så skal vi ikke syntes om deres forslag fordi… ja det er lige meget, sådan er det bare.

…på Molander fra liste C

Jeg har ikke været med før og jeg har kun boet i byen i 4 år, så jeg kan ikke huske hvad det nu lige var der var årsagen til at vi ikke kunne lide dem og hvorfor det var at alt hvad han siger pr definition er forkert.

Jeg er erhvervsdrivende og medlem af Dragør Erhverv og vil arbejde for at forbedre forholdene for de erhvervsdrivende i byen, da jeg er af den klare opfattelse at erhvervslivet er en af de motorer der skal i gang for af få Dragør og Danmark videre, og så bliver man da en smule forundret når man hører udtalelsen ”det er lige meget med en erhvervsindsats, Dragør er jo alligevel bare en soverby”

Jeg er Esbjergenser, og hvad har det med noget at gøre, jo for mig er havnen et vigtigt element i en by og det gør en smule ondt at se på Dragør havn og hvad der ikke er sket de seneste 13 år, det skal vi have gang i, vi skal skabe en levende, dynamisk og spændende havn, ved at tænke nyt.

Jeg er aktiv i Dragør Revyen, og vil arbejde for bedre forhold for kulturen og turismen i Dragør, vi skal ha sat fokus på hvorfor det er fantastisk at besøge Dragør og på den måde skabe mere liv i byen og mere handel for vore handlende.

Jeg er familie far og det er vigtigt for mig at skolen fungerer optimalt og at der er ordentlige forhold for vores unger så de for den bedst mulige ballast med sig ud i livet. Samtidig med det nærmer mine forældre sig hastigt plejehjemsalderen og derfor er det også vigtigt for mig at vores ældre behandles med værdighed og den respekt det afkræver at de har været med til at bygge det samfund som vi har i dag.

Jeg er Dragør borger, jeg nyder livet her i byen, jeg elsker naturen rundt om os, jeg handler lokalt så meget som muligt, jeg ønsker at bevarer den by som jeg på 4 år er kommet til at elske så højt, og jeg vil være med til at bevare den og udviklede dem.

Derfor skal du stemme på Karsten Molander

– nr 8 på listen for Det Konservative Folkeparti