Konservative har afholdt generalforsamling

Der var et meget stort fremmøde af medlemmer og debatlysten var stor. MF Lene Espersen gav en status på aktuelle sager og kommende sager fra Christiansborg.

Det Konservativ Folkeparti i Dragør har afholdt sin årlige generalforsamling den 27. januar 2014. Der var et meget stort fremmøde af medlemmer og debatlysten var stor, ikke uventet var det kommunalvalget og den indgåede konstitueringsaftale der var i fokus.

MF Lene Espersen gav en status på aktuelle sager og kommende sager fra Christiansborg.

Gruppeformand Kenneth Gøtterup orientede om det kommunalpolitiske arbejde, herunder de mange konservative politiske mærkesager der er indskrevet i konstitueringsaftalen. 2014 vil i høj grad have fokus på implementering af folkeskolereformen, på udvikling af havnen, styrkelse af erhvervs og turismeindsatsen og endelig forbedring af vilkårene for de ældre. Alt sammen klare Konservative mærkesager der nu skal gennemføres.

MF af folketinget Lene Espersen gav et inspirerende indlæg om den aktuelle landspolitiske status, herunder en grundig gennemgang af salget af DONG. Erhvervsuddannelserne og styrkelse af dette blev drøftet og Konservative har klare visioner for dette område. Dejligt at høre, at Konservative i modsætning til mange andre partier tør tale om de unge uddannelsesvilkår og hvordan vi styrker dette område.

Ny bestyrelse

Konservative har igen i år formået at stille en stærk og handlekraftig bestyrelse.

Bestyrelsen består af: formand Kurt Christensen, næstformand Karsten Molander, Jerrik Walløe, Ulrik Ankerstjerne, Klaus Andreasen, Bjørn Lindhard Petersen, Uffe Jacobsen, Dorthe Brinck og Lars Bendtsen. En stærk bestyrelse som både kan støtte byrådsgruppen i deres arbejde og som du kommer til at se mere til, da vi i 2014 vil invitere til flere åbne arrangementer.

Venlig hilsen

Kurt Christensen

Formand for Konservativ i Dragør