Grundskylden sættes ned – Tillykke til Dragør

På økonomiudvalgets møde i torsdags behandlede udvalget den økonomiske politik i kommunen. Kommunens samlede pengetank bugner og bl.a. på grund af anlægsloft mv var det foreslået, at kommunen afdrager ekstra ordinært på den langsigtet gæld.

Det er jo sød musik i Konservative øre, da vi altid har haft fokus på, at nedbringe gæld og enhver svarer sit.

Konservative stillede forslag om at nedbringe den langsigtet gæld med kr. 40 millioner. Det giver kommunen en mindre udgift på vores renteudgifter på ca. kr. 3,5 millioner.

Pengene tilbage til borgerne

Et hvert økonomisk råderum der skabes kan få det til at klø i mange politikeres fingre på at øge andre udgifter. Udfordringen som mange politikere glemmer er, at vi har både et serviceloft og et anlægsloft der bestemmer hvor mange penge kommunerne må bruge. Så tiden er ikke til at iværksætte unødige udgifter til nye tiltag som nogle måske kan ønske sig.

Konservative har i årevis arbejdet på at nedbringe grundskylden. En nedsættelse kommer både boligejere og lejere i de almene boliger til gavn. Derfor er Konservatives holdning, at kommunen skal levere pengene tilbage til borgerne, når vi i forvejen har skabt balance mellem indtægter og udgifter.

Derfor er vi også glade for at vores forslag om at nedsætte grundskylden blev vedtaget i økonomiudvalget med støtte fra Venstre. Socialdemokraterne og DF stemte imod, hvor i mod den Tværpolitiske liste undlod at stemme.

Kommunalbestyrelsens behandling

Beslutningen fra økonomiudvalget skal endeligt konfirmeres på kommunalbestyrelsens møde i slutningen af måneden. På baggrund af afstemningen i Økonomiudvalget må det forventes, at forslaget bliver vedtaget, da Liste T svarende til 5 mandater undlod at stemme. Fastholder Liste T denne afstemning i Kommunalbestyrelsen vil beslutningen falde, men dette skrækscenarie bliver forhåbentlig ikke aktuelt.

Venlig hilsen

Kenneth Gøtterup
Kommunalbestyrelsesmedlem
Borgmesterkandidat
Konservative